Noa slår sig til tops

Slagtøj og bollywood på højeste plan har kvalificeret to borgere til lørdagens sæsonpremiere på ‘Danmark har talent’.   Af Flemming Sau …


Slagtøj og bollywood på højeste plan har kvalificeret to borgere til lørdagens sæsonpremiere på ‘Danmark har talent’.

 

Af Flemming Saugmann.
red@lokalavisen-va.dk.

 

At snakke om favoritter i TV 2’s store lørdagsføljeton »Danmark har talent« endnu før den er startet, er nok lidt satset.
Men læg mærke til 13 årige Noa Gudiksen Ehde, der allerede har »slået« sit navn fast som et af Danmarks mest talentfulde børn på slagtøj. Han har bla. spillet for dronningen og drømmer om en karrierer som professionel klassisk musiker.
Noa er vokset op i et skarpt musiker-miljø med fraskilte musikerforældre, der altid har budt på fuld opbakning.
»Noa er bidt af en gal slagtøjsspiller,« siger hans mor, Utrilla Gudiksen, der er fløjtenist i Livgardens Musikkorps. Faderen spiller cello – både rytmisk og klassisk musik. Og Utrilla Gudiksen understreger, at de som forældre altid har været enige om at støtte sønnens musikudøvelse.
»Som ganske lille trommede han på alt muligt. Vi prøvede at give ham en cello, men nej. Han fik også et klaver. Det spiller han dog stadig på,« siger hun.

Instrumenter overalt
Stuen hjemme i privaten i Valby er det rene Slaraffenland for musikere. Der er instrumenter alle steder. Noa har både marimba, trommesæt og klaver. – Det fylder hele stuen, han synes, det er fedt. Det gør jeg også, siger hans mor.

Foretrækker klassisk
I hverdagens skema finder han også plads til at gå til fodbold og dyrke computeren. »Det skal der være tid til, derfor har jeg også takket nej til at spille i Tivoli Garden, fordi det så ville have betydet, at jeg måtte vælge alt det andet i mit liv fra. Både fodbold og mine lærere Gert Mortensen og Zapolski. Det vil jeg ikke, men det var fristende, og lød dejligt, siger Noa Gudiksen Ehde.

Kommentarer