Julestemningen reddet på Hellebo

Lokalt værested fik for andet år i træk en kærkommen donation, så de mere end 100 hjemløse kan fornemme en flig af decembers varme julestemn …


Lokalt værested fik for andet år i træk en kærkommen donation, så de mere end 100 hjemløse kan fornemme en flig af decembers varme julestemning.

Af Flemming Saugmann.
red@avisen-va.dk.

Det eneste, der er værre end kulden, sulten og snavset, er følelsen af ikke at høre til nogen steder. Takket være Coor kan Hellebro holde både adventssøndag og juleaften med de unge. På den måde hjælpes vi ad med at sørge for, at der ikke er nogen, der går alene rundt i gader og stræder juleaften, men tværtimod samles i en lysfest, hvor vi glædes over, at vi har hinanden,« siger Eva Riedel.
»Ingen alene på gaden i julen. Jo, mon ikke donationen falder et tørt sted,« fortsætter stifter og bestyrelsesformand af Hellebro, Eva Riedel. Værestedet er nemlig en privat velgørende forening.
Derfor ser hun det som en stor og meget velkommen (jule)gave, at facility management-virksomheden Coor A/S for andet år i træk har valgt at donere julestemning til de unge hjemløse og socialt udsatte.
Donationen består af julemiddag juleaften og adventshygge en søndag i december. Oven i dette doneres et kontant beløb på 45.000 kroner, der skal bidrage til, at de unge hjemløse fortsat kan få et varmt måltid, adgang til sundhedsklinik, et bad, tøjvask, mobilopladning og et frirum fra bander og misbrug.
Hos Coor ser man donationen til Hellebro som en af de situationer, hvor glæden ved at give overstiger meget andet.

– Alle unge har brug for, at mærke, at der er mennesker, der ser dem og vil dem. Her er december den hårdeste måned af alle at komme igennem for de udsatte unge, der ikke har det nødvendige netværk eller den familie, der bliver fremhævet alle steder i julen. Derfor var det en selvfølge for os at gentage donationen fra sidste år. Hvis donationen kan være med til at give bare en enkelt ung hjemløs varme og julefred i sjælen for en enkelt aften, så er det det hele værd, fortæller Jørgen Utzon, administrerende direktør hos Coor A/S.

Kommentarer