Familiejul i Trekronergade

Børns Vilkår har pyntet op til en festlig julekomsammen for alle generationer i det gamle Bryghus.   Har du bjældeklang i ørene og jule …


Børns Vilkår har pyntet op til en festlig julekomsammen for alle generationer i det gamle Bryghus.

 

Har du bjældeklang i ørene og julelys i øjnene? Hænger nissehuen klar på knagerækken derhjemme? Og er du én af dem, der altid kan spise en æbleskive mere?
Lørdag 16. december mellem kl. 10-15 skrues der op for gran, guirlander og Søren Banjomus, når Børns Vilkår i Trekronergade 26 inviterer indenfor til jul for hele familien.
Spillebillen åbner ballet med sang, rytmer og dans for familiens yngste. Herefter kan I klippe pynt til juletræet, pynte lækre julekager og skrive kort til julemanden, eller til dem I holder af.
Udenfor kan du nyde et glas gløgg fra bål, mens du spiser dig mæt i æbleskiver, og sidst på dagen opstår der igen sød musik, når flere spændende gæster dukker op på scenen.
Arrangementet er gratis for alle, og man kan komme og gå som man vil. Enkelte aktiviteter vil være mod betaling og her går alt overskud til Børns Vilkår.

 

Kommentarer